Det er altid stort, når man skal flytte hjemmefra og ikke længere vil være afhængig af mors kødgryder. Du kommer til at lave mange opdagelser, og ingen skal regne med, at alt bliver perfekt fra en start – men en ting er sikkert, og det er, at du ikke kommer til at fortryde det. Vi har her samlet nogle gode råd til dig, der skal flytte ud første gang.

Og der blev lys

Belysning i hjemmet er noget, som er særdeles essentielt, særligt hvis du flytter om vinteren, hvor der er mange mørke timer. Men det er ikke så nemt at sætte lys op, og derfor skal du have fat i handyman, eller måske din far, til at hjælpe dig med loftslamper. Du kan eventuelt være lidt utraditionel ved at sætte guldlamper op i loftet.

Bestil internet, inden du flytter ind

En stor fejltagelse, som mange begår, når de flytter ud, er, at de glemmer at bestille internet i god tid. Det kan nemlig godt tage flere uger og i nogle tilfælde måneder at etablere en forbindelse fra din udbyder i lejligheden, så tag kontakt og bestil på forhånd, så du ikke skal trække på din mobildata, når du flytter ind.

Gør det nemt at lave mad

Selvom du sikkert har store planer om at lave alverdens kulinariske oplevelser, så bliver virkeligheden med god sandsynlighed en smule anderledes. Sørg derfor for at købe en mikroovn og en toaster, når du flytter ind. Det bliver dine bedste venner til de lange dage, hvor du har tømmermænd og ikke orker at lave noget som helst.

Skal du flytte hjemmefra? Gode råd til en optimal start