Tidens helt hotte trend er den populære New Yorker væg – og det er ikke helt uden grund. For udover at give et stilrent, råt og kantet udtryk, så er den også yderst praktisk med dens mange muligheder for at inddele rum, uden at lyset bliver gemt væk. Samtidig er New Yorker væggen en god måde at bryde det ellers enkle, minimalistiske og hvide udtryk, der trender i boligindretningen lige for tiden.

New Yorker væggen er i sig selv skillevægge lavet i jern eller stål og med glasruder, som du kan bruge både som almindelige skillevægge i f.eks. et kontormiljø, som rumdeler i din stue, en dør for at åbne op til mindre rum eller som brusevæg. Som element på dit badeværelse fungerer New Yorker væggen perfekt som væg eller prøv at kaste dig ud i at lave en New Yorker inspireret brusekabine med dør. Du vil helt sikkert opleve, at dit badeværelse får mere kant. Den sorte ramme giver nemlig noget anderledes til de ofte mindre baderum, og så kan du jo selv designe, om glassene skal være klare eller have en vis matteret effekt.

Du kan også skabe effekten af “et rum i et rum”, som passer yderst godt til kontormiljøer, hvor der er brug for mindre kontorer og mødelokaler, men uden at få oplevelsen af, at alting bliver småt og trangt. Her er New Yorker vægge med til at give en god atmosfære med en smuk æstetik, og så gør det jo heller ikke noget, at lysindfaldet kan strømme ind fra flere sider.

New Yorker vægge gør sig yderst godt uanset, hvilket rum du placerer dem i. Det er næsten kun fantasien, der sætter grænser for, hvordan du kan få den industrielle trend ind i dit hjem eller kontor i bedste New Yorker stil. Så vil du invitere lyset inden for, så hop med på den populære trend.

Inviter lyset indenfor med New Yorker væggen