Enhver landmand ved, at det er vigtigt at have maskiner og redskaber i orden. I foråret når afgrøderne skal sås, og i efteråret når der skal høstes, kører maskinerne næsten i døgndrift afhængig af vejrforholdene. Fordi det danske vejr ofte er ustadigt, er det vigtigt at kunne køre uden motorstop og problemer undervejs. Har du et landbrug eller et landsted, kan du med fordel investere i en pålidelig, brugt traktor.

En brugt traktor er ikke nødvendigvis slidt. Ofte er en brugt traktor blot en traktor, som mangler hestekræfter i forhold til de opgaver, den tidligere ejer skal have udført. Det kan også være en traktor, der ikke er kompatibel med nyt udstyr, ejeren har investeret i. Et landbrug i vækst vil ofte have brug for at skifte traktorer efterhånden som det vokser.

På samme måde som en cykel ikke smides ud, fordi barnet er vokset fra den, skal disse traktorer selvfølgelig ikke kasseres. Brugte traktorer kan ses som gode maskiner med en fordelagtig rabat, til købere som ikke nødvendigvis har brug for at købe helt nyt. Det er for eksempel nyopstartede landmænd eller andre former for iværksættere, som har brug for stærke maskiner i en opstartsfase.

Stærke maskiner og redskaber til fordelagtige priser

En traktor er på mange måder en altmuligmaskine, og den bruges da også i mange brancher og erhverv. Landbruget står selvfølgelig for en stor del af traktorhandlen i Danmark, men også offentlige institutioner, kommuner, håndværkere og industrien bruger traktorer til en bred række af opgaver.

Kommuner bruger ofte traktorer til at slå græs og ukrudt på offentlige områder, og disse opgaver er ikke tunge i forhold til mange andre opgaver, traktorer bruges til. I landbruget er maskinerne ofte meget tungere læsset, med tonsvis af korn eller store maskiner. Derfor kan en brugt landbrugstraktor sagtens få nyt liv i kommuneregi, hvor den er mindre belastet.

Mange private kan også have fordel af en brugt traktor. Har du et landsted, og savner du en større maskine, som kan køre i terrænet og transportere tunge ting såsom brænde? Så er en brugt traktor oplagt, og du undgår dermed at ridse og svine din bil unødigt til.

Brugte traktorer findes i massevis hos forhandlere rundt om i landet. Tag kontakt til din forhandler og forhør dig om udvalget, og kom tættere på din kommende traktor.

Gør en god handel og invester i en brugt traktor