Hvis du har børn, så kender du sikkert til den store kamp efter den rigtige madkasse. Madkasser der går i stykker af ingenting, og madkasser der bliver grimme efter en tur i opvaskemaskinen. Det evige problem. De fleste af os kender til det, og det er derfor på tide at finde en madkasse, der lever op til forventningerne, og hvor man slipper for alt det efterfølgende bøvl. 

Madkassen er et vigtigt element i de fleste børns hverdag, og det er derfor vigtigt, at man finder den helt rigtige madkasse. 

Den rette størrelse

Først og fremmest skal man finde den rette størrelse, som matcher barnets behov. Enten så finder man ofte en, der er for stor, og som man derfor ikke kan fylde op – eller så finder man en, der er for lille, så det er nødvendigt med adskillige poser ved siden af madkassen. Det er derfor vigtigt at overveje, hvad dit barn har behov for, og hvor meget der bliver spist i løbet af dagen. De små børn i vuggestue og børnehave har eksempelvis ikke behov for en madkasse, der er voldsom stor. Det er også vigtigt at overveje, om der skal være små rum eller blot ét stort rum. 

Ud med skadelig kemi og diverse giftstoffer

Det er en skræmmende tanke, men der er desværre en del madkasser, der er fyldt med hormonforstyrrende og skadelige stoffer, der kan påvirke børnene. Det er derfor vigtigt at være opmærksom på, om madkassen indeholder diverse giftstoffer – den skal være godkendt til fødevarer, så det ikke går ud over barnets helbred. 

Inden du køber madkassen, så husk at kigge nærmere på materialet. Er det tyndt og skrøbeligt? Så bliver det hurtig en dyr omgang, da man nemt kan komme til at skulle skifte den ud flere gange om året. En madkasse skal kunne holde til at blive brugt af børn, og den skal derfor heller ikke gå i stykker ved blot at falde på gulvet. 

Gå efter en madkasse i god kvalitet, som kan holde til lidt af hvert. Pris og kvalitet hænger ofte sammen, men man sparer penge i sidste ende, da man slipper for at udskifte dem flere gange årligt. De holder til meget mere, og du slipper for at få nerver på hver gang, du putter madkassen i tasken. 

Der er masser af muligheder for at finde den rette madkasse til dit barn, der matcher behov og ønsker. Det er bare med at gå på opdagelse!

Giv dit barn den rigtige madkasse