Den traditionelle nøgle har været en stor hjælp for mennesket i mange hundrede år. Den har skabt sikkerhed i vores verden, og tydeligt markeret hvor grænsen mellem dit og mit går. Men nøglen har også været kilde til stor irritation – de fleste af os kender nogen, der har oplevet at låse sig selv ude, mens nøglen blev indenfor. Med en kodelås er den risiko elimineret.

Ikke bare i hjemmet bruges nøglen til at beskytte ejendele og privatliv. Også virksomheder og erhverv har brug for sikkerhed. Det er vigtigt, at ingen uvedkommende kan skaffe sig adgang til hverken kontorer eller lagre, og i mange år var det den gode gamle nøgle, der sørgede for dette.

Men i løbet af de seneste årtier er der blevet færre nøgler, og flere koder. Adgangspunkter hos virksomheder, i lejlighedskomplekser og sågar også i hjemmet betjenes nu i højere grad med nøglebrikker eller koder.

Nøgleløs aflåsning gør hverdagen simplere og sikrere

Der er mange grunde til at anvende koder frem for nøgler. En af de mest tungtvejende er, at det er nemt at ændre koden, hvis uvedkommende kommer i besiddelse af den. Mistede man i gamle dage en nøgle, var det hele låsemekanismen på døren, som skulle udskiftes – nu om dage skifter man blot adgangskoden.

Nogle af de nøgleløse adgangskontrolsystemer kan desuden betjenes via nettet. Således kan du få ændret koden til dit hjem eller din arbejdsplads uanset hvor du befinder dig. Du kan også koble flere adgangspunkter sammen i et større system, hvilket for eksempel er praktisk i lejlighedskomplekser.

Du skal aldrig bekymre dig om at glemme nøglen, eller at have udleveret nøglen til de forkerte mennesker. Med kodelåsen bliver adgangskontrol et simpelt koncept, uanset hvor eller hvornår.

Drop nøglen og gør sikkerhed nemmere – installer en kodelås